Bestyrelsen for Grindsted Elnet A/S

Knud Hoff Lauridsen

Bestyrelsesformand

Poul Lund Mikkelsen

Bestyrelsesmedlem

Lær Poul bedre at kende

Poul Lund Mikkelsen blev en del af Grindsted Elnets bestyrelse i 2026 som bestyrelsesmedlem.

Poul er uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet og har gennem årene taget en række efteruddannelser inden for virksomhedsstyring, strategi, forretningsudvikling, personaleledelse, Transfer Pricing, køb og salg af virksomheder samt bestyrelsesarbejde.

Han driver i dag egen virksomhed, hvor han yder regnskabsmæssig og administrativ assistance til mindre og mellemstore virksomheder samt rådgiver om valg og opsætning af økonomisystemer.

Poul har mange års erfaring med ledelse af administrative funktioner som økonomi, HR, jura og IT. Han har arbejdet strategisk med forretningsudvikling og har omfattende erfaring fra bestyrelsesarbejde både i Danmark og internationalt.

Poul har ingen bestyrelsesposter uden for GEV.

Poul er motiveret af at bidrage til udviklingen af Grindsted Elnet og bringe sine kompetencer inden for selskabsledelse i spil. Han ønsker at være med til at sikre en ansvarlig og fremtidssikret udvikling af selskabet.

Poul har boet i Grindsted siden 1985. Han er samboende, far til to og farfar. Fritiden bruges sammen med familie og venner, og han engagerer sig som frivillig i både Grindsted Kino og Grindsted Motion, hvor han blandt andet hjælper med afviklingen af Engsøløbet og Sydbank Walk & Run. Han interesserer sig desuden for politik, litteratur og biler.

Carsten Jakobsen

Bestyrelsesmedlem

Mads Helbo

Bestyrelsesmedlem

Lær Mads bedre at kende

Mads Søbye Helbo blev en del af bestyrelsen i Grindsted Elnet i 2024 som bestyrelsesmedlem.

Mads arbejder som programleder for kildefeltsbeskyttelse hos DIN Forsyning. Han er uddannet cand.mag. i Æstetik og Kultur og har desuden videreuddannet sig inden for programledelse og forsyningsjura.

Mads har kompetencer inden for program- og projektledelse, kommunikation og partnerskaber. Han har desuden erfaring med regulatoriske forhold og politisk bestyrelsesarbejde.

Uden for Grindsted Elnet er Mads medlem af kommunalbestyrelsen i Billund Kommune.

Mads motiveres af at være med til at sikre, at lokalområdet har den nødvendige el-infrastruktur til at understøtte elektrificeringen og den grønne omstilling. Han ser det som vigtigt, at udviklingen også skaber lokal værdi.

Mads bor i Grindsted med sin familie, og hele familien er aktive i det lokale forenings- og fritidsliv – særligt omkring GGIF Håndbold og Grindsted Skiklub. Han sætter pris på at arbejde langsigtet med samfundsmæssigt vigtige emner, både som medlem af kommunalbestyrelsen i Billund Kommune og i sit arbejde hos DIN Forsyning.

Anders Holm

Bestyrelsesmedlem

Lær Anders bedre at kende

Anders Rømer Holm blev en del af Grindsted Elnets bestyrelse i 2024 som bestyrelsesmedlem.

Anders arbejder som Facility Director hos LEGO Manufacturing Virginia i USA. Her har han ansvaret for strategisk og operationel facility management, tekniske forsyninger, energi, driftsorganisation og samarbejdet med eksterne servicepartnere.

Han er uddannet murer og har desuden videreuddannet sig inden for ledelse og projektledelse, blandt andet med en diplomuddannelse i ledelse og management fra IBA Kolding.

Anders har stærke kompetencer inden for ledelse, strategi og organisationsudvikling. Han har stor erfaring med energi, forsyning og teknisk infrastruktur samt facility management, leverandørstyring og risikostyring. Derudover bringer han international ledelseserfaring og et solidt kendskab til governance og økonomisk opfølgning med sig.

Anders er medlem af Energi- og Klimarådet i Billund Kommune og Advisory Board for Billund ErhvervsFremme.

Anders ønsker at bidrage til en sikker, stabil og fremtidssikret elforsyning i lokalområdet. Han ser Grindsted Elnet som en vigtig aktør i den grønne omstilling og motiveres af at omsætte strategiske mål til konkrete resultater. Samtidig ønsker han at bidrage med sin erfaring inden for ledelse, energi, teknik og organisationsudvikling.

Anders er oprindeligt fra Grindsted, men arbejder i dag internationalt for LEGO Group i USA. Han har tre børn, og familien betyder meget for ham. I fritiden er han passioneret langdistanceløber og sætter pris på fællesskab, struktur og nye udfordringer.

Jens Elkjær-Larsen

Bestyrelsesmedlem

Lær Jens bedre at kende

Jens Elkjær-Larsen blev en del af bestyrelsen i Grindsted Elnet A/S i 2025 som bestyrelsesmedlem.

Jens er medejer af revisionsfirmaet Revenu, hvor han arbejder som registreret revisor og faglig direktør. Han har gennemført GEV’s bestyrelsesuddannelse.

Jens har stærke kompetencer inden for økonomi, skat og regnskab. Han har mange års erfaring med ledelse, organisation og compliance.

Jens er bestyrelsesmedlem i Revenu Registreret Revisionsanpartsselskab. Tidligere har han haft flere bestyrelsesposter i foreningslivet i Grindsted, blandt andet i FDF.

Jens ønsker at være med til at fremtidssikre Grindsted Elnets elnet, fastholde en høj forsyningssikkerhed og understøtte den grønne omstilling. Han lægger vægt på, at selskabet drives med fokus på forbrugerne og med stor transparens, så der sikres effektive løsninger og rimelige tariffer.

Jens har boet i Grindsted det meste af sit liv. Han er gift og har tilsammen fire voksne piger. Fritiden bruges gerne på vandring, løb, skiløb og friluftsliv samt ture i sommerhuset. Han har stor interesse for rejser og for at lære om andre kulturer, folkeslag og geografiske områder.