Skal du grave, er det vigtigt at undersøge, om der ligger elledninger eller elkabler i jorden. Før du går i gang, kan du bestille ledningsoplysninger på LER.dk og få overblik over de kabler og ledninger, der kan være i området.
Bestilling af ledningsoplysninger
Skal du grave i Grindsted Elnets forsyningsområde, skal du altid indhente ledningsoplysninger via LER.dk, inden arbejdet går i gang. Det gælder både for private og professionelle.
Hvis der frigraves kabler, skal de besigtiges af Grindsted Elnet, inden området reetableres. Husk også at have ledningsoplysningerne tilgængelige på arbejdsstedet under arbejdet.

